hvorfor vælge bæredygtigt?

Det er faktisk meget simpelt.

 Vi tror at de rigtige råvarer giver den bedste cocktail. Det gælder faktisk både i smagen, i præsentationen og i hovedet dagen efter. Gode råvarer giver nemlig færre tømmermænd - både i kroppen og på samvittigheden.

Vi tror ikke på at alt absolut SKAL være økologisk - For vi tror ikke på at bruge økologi hvis det ikke giver mening for miljøet

Derfor er denne bar bygget på konceptet om at vores produkter skal give mening.

Vi vælger gerne det økologiske alternativ hvis bare produktet er lavet ordentligt, men vi går ikke ned på kvalitetenVi tror på at bruge lokale grøntsager og lokale frugter, men er ikke bange for at bruge vodka fra Polen hvis bare råvarerne er lokale og produktionsforholdene er i orden.

Vi tror ikke på at vores koncept skal være for "urtehave-agtigt"

Vi henvender os til dig der kan lide at drikke gode cocktails - og som samtidig tror på at det giver mening at tænke på miljøet. Vi indrømmer gerne at vi er cocktail-snobber, og andre ser os måske som cocktail-nørder, for vi arbejder benhårdt på at få din yndlingsbar og cocktail med til din egen fest.

Med erfaring bag baren på Nimb, Mash, Karrierebar, No.8, Nouvel, Cocktailbodegaen og en lang række private restauranter - udnytter vi den erfaring vi har fra at drikke cocktails i både ind- & udland til at lave den bedste cocktail til din fest.

hvad kan vi?

Vi kan lave Cocktails. Cocktails som enten kan være klassiske eller nye fortolkninger baseret på dine ønsker og dine yndlingsdrinks. 
Udover det med baren, så har vi et netværk af bæredygtige køkkener så vi kan sagtens stå for mere end baren. Vi kender også DJs og dørmænd, så sig endelig til hvis der er andet vi skal hjælpe med.
Priserne på vores cocktails afhænger naturligvis af mængden af personer, typer af cocktails og hvilken kvalitet vi skal gå efter.

book din bar!

Skal vi komme forbi din fest? Så bare skriv et par linjer om den fest du gerne vil holde, og lidt om hvilke cocktails du godt kan lide... Så finder vi en god løsning der passer både dine ønsker og budget.